Ideen til MammaGo kom til verden på fødeafdelingen på Slagelse Sygehus i 2022, hvor Christoffer, Line og Alejandro blev inviteret til at undersøge om der var noget der kunne gøres bedre for de gravide. De observerede at jordemødrene ønskede at hjælpe gravide med at være mere aktive, men manglede ressourcerne og redskaber til det. Ved interviews med gravide blev teamet også klar over at alt for mange gravide følte sig usikre, utilstrækkeligt vejledt og demotiverede for at få pulsen lidt op, hvilket ofte førte til dårligere graviditetsforløb og flere og unødvendige komplikationer for både mødre og børn.
Med en professionel baggrund som Idrætslæge, adfærdsspecialist og leder i IT-branchen samt erfaring som forældre til i alt 9 børn, var de tre ikke i tvivl om, at det var noget de ville ændre. De så et stort potentiale i at udvikle en løsning, der sammen med jordemoderen kunne hjælpe gravide kvinder med at få en sundere og mere aktiv graviditet. Projektet fik hurtigt støtte fra Innovationsfonden og samarbejde med førende forskere indenfor graviditet, bevægelse og motivation samt eksperter inden for digital sundhed.
I november 2023 blev teamet yderligere styrket med Kristian som Product Owner. Hans ekspertise i produktudvikling og innovation hjælper os med at fortsætte udviklingen og finjusteringen af MammaGo, så vi bedst muligt sammen med jordemødrene kan støtte gravide kvinder på deres rejse mod et sundere og mere aktivt graviditetsforløb.
Speciallæge og idrætslæge, PhD. Brænder for alle de fordele bevægelse giver gennem livet, også for gravide.
20 årserfaring som iværksætter. Elsker at bringe gode ideer til live.
PhD, Senior Forsker
Ledelseskonsulent og adfærdsspecialist. Cand. Scient.
Idrætsfysiolog, PhD. Del af Fitmum, der forsker i graviditet og bevægelse.
Journalist og tekstforfatter.
Med vores kombinerede viden og erfaring arbejder vi målrettet på at sikre, at gravide kvinder får den støtte, de har brug for til at gennemføre en sund og aktiv graviditet.